Gå til hovedindhold
Nyhed

Genåbning af Virumhallerne

Myndighederne har fremrykket planen for genåbning af indendørs foreningsidræt, så både børn og unge under 18 år og voksne på 70 år og derover igen kan mødes til idrætsaktiviteter fra onsdag den 21. april 2021.

Retningslinjer med virkning fra onsdag den 21. april 2021:

Indendørs
Indendørs idræt på tværs af alle idrætter er tilladt for børn og unge under 18 år og for voksne på 70 år og derover.

  • For børn og unge under 18 år gælder et forsamlingsloftet på 25 personer. Der er ikke krav om coronapas
  • For voksne fra 70 år og derover gælder et forsamlingsloftet på 10 personer. Der er krav om coronapas.

Udendørs

  • Forsamlingsloftet er på 50 personer for udendørs idræt i organiseret regi
  • Forsamlingsloftet omfatter alene personer, som er en aktiv del af aktiviteten dvs. udøvere, trænere, dommere mv.  Der må ikke være tilskuere
  • Professionel idræt er fortsat undtaget fra restriktionerne.

Myndighederne arbejder på de endelige retningslinjer for genåbningen af indendørs idræt i samarbejde med idrættens organisationer. I den forbindelse vil der komme justeringer til ovenstående.

Vi vender hurtigst muligt tilbage her på siden, når der er mulighed for yderligere genåbning.

Pas godt på Jer selv og hinanden.